Ikke logget ind

Therchild Fischer-Nielsen

Denne side handler om Therchild Fischer-Nielsen som var borgmester i Kolding mellem 1925-1930. Han voksede op i Randers, hvor han også var født i 1873. Han kom i 1901 til Kolding og slog sig ned som købmand og drev i mange år forretning i Søndergade. Borgmester perioden var især præget af indlemmelsen af arealer fra de omkring liggende sognekommuner. Faktisk blev han nærmest borgmester mod sin vilje, idet der ikke kunne opnås enighed om andre blandt de øvrige politiske partier. Efter borgmester perioden fik han jobbet som Kongelige Statsautoriseret Vejer og Måler. Det job havde han helt op til 1950'erne.

Hvorfor lige denne tekst på Danish Family Search? Det er fordi, at det er herigennem denne hjemmeside at det lykkes og finde frem til Therchild og hans hustru Petra's slægt, det er et godt eksempel på hvilket spændende aner, som du tilfældigvis kan komme til at falde over i din søgning.


Af Billy Sørensen - Socialhistorie.dk - april 2014 - teksten redigeres løbende, der kan forekomme ændringer

Indholdsfortegnelse

Ungdom og uddannelse

Tilflytning til Kolding

Borgermester perioden

Kongelig statsautoriseret vejer og måler

Kilder og litteratur henvisninger

Galleri

Ungdom og uddannelse

Therchild på Danish Family Search

1873: Dåbsnotat (Kb)
1880: Folketælling
1901: Tilgangsrulle 1901 Lægd 136 til 275, Lægdsruller, kreds 3
1957: Konen Petra's dødsnotat(kb)

Dvs. kilder i form af kirkebøger, folketællinger og lægdsruller.
?

Andre web tilgængelige kilder

1901: Kolding Handelsstandsforenings medlemsbog, wadschier.dk

Links

- KoldingWiki
- Opslag på privat slægtsside(Slægten fra Harte)

I det 19århundrede kom industrialiseringen til Danmark. Jernbaner forbandt landet på en ny og hurtigere måde. Især købstæderne mærkede udviklingen og fik stor tilflytning fra landet. Nye tekniske muligheder og tiltag gav grobund for mange nye fabriker og større/mere handel. Tiden var fuld af forandringer.

Politisk gik Danmark væk fra enevælden og over til mere demokratiske retninger. Grundloven fra 5. juni 1849 gav folket mange rettigheder, men kongen bevarede dog stadigt magt i mange år. Krig kom også til at præge landets udvikling, især den 2. slesvigske krig i 1864 fik betydning for tiden langt op i 1900'tallet. Ved denne krig mistede Danmark hertugdømmerne Slesvig og Holsten og det betød en stor reducering i landsbrugsjord og befolkning.

På denne tid skrev digteren H. P. Holst i 1872 ”Hvad udad tabes, skal indad vindes”, og Danmark forsøgte sig frem trods nedgang. Omkring 1885 er landet blevet et moderne industrisamfund. Sådan gik det også i købstaden Randers, hvor udviklingen og nye fabriker gjorde, at byen voksede ud over sine gamle grænser. Byen fik blandt andet kloak, el, gas og vand lagt ind i husene.

Den 20. september 1873 blev Therchild født i Randers, som søn af mureren Peter Fischer Nielsen og Karen Marie Johansen. Han var en af de midterske i søskende flokken der talte ti børn. Forældrene er tilflyttere fra landet. Faderen havde kæmpet under krigen i 1864,og efterfølgende giftede han sig i 1866 og slog sig som murermester ned i Randers. Parret hus i Markedsgade, hvor Therchild havde sin barndom.

I Randers startede den knap 14årig Therchild i købmandslærer den 26. august 1887. Han startede i kolonial og urtekram hos Carl Chr. Jensen, men her stoppede unge Therchild på grund af sygdom den 1. august 1888. Han fortsatte hans læretid i Mariager hos Petersen & Kryger, omkring to uger senere den 18. august, og her blev han udlært den 4. april 1891.

Efter sin læretid havde den unge 17årige Therchild fra 10. april til 1. juni 1891 en stilling ved Mægler Hassagers Kontor i Randers. Han blev dog ikke længe i den industrialiserede fødebyen, hvor handlen ellers voksede. Han fratrådte stillingen for at få plads som kommis (ekspedient) hos J. E. Knudsen i Mørke Stationsby, fra juni 1891 og omkring tre år frem havde Therchild denne plads i den lille stationsby. Skal man tro på senere bryllups og fødselsdagssange var Therchild ikke glad for at være i den lille stations by og han fratrådte stillingen den 1. maj 1894, da han var blevet indkaldt til sin soldatertjeneste.

Mellem den 5. maj 1894 og 8. oktober 1895 aftjente Therchild sin værnepligt, hvor han var i København ved den kongelige livgarde. Denne tid må have betydet meget for Therchild, for senere var han medstifter af en Garderforening i Kolding. Efter sin soldatertjeneste var han nu 21år gammel og fik en midlertidig plads hos O. Berg i Søndergade i Århus. Her var han fra 12. oktober 1895 til 1. maj 1896.

Fra maj 1896 tiltrådte han en stilling hos Torv. Hofman i Skørping. Her var han i næsten tre år, frem til 1. april 1899. Han forlod denne stilling til fordel for en bedre som lagerforvalter og overtog et job hos K. Andersen i Herning. Her var han ansat til den 1. december 1900 og mente, at nu var han færdig med at arbejde for andre.

Tilflytning til Kolding

Fischer-Nielsens købmandsbutik
Foto: Kolding Stadsarkiv

Som 27årig flyttede Therchild i 1901 til byen købstaden Kolding. Han havde samlet nok penge sammen ved egen opsparing og lån til at han kunne købe en Urtekram og delikatesseforretning i Søndergade 25. Denne kolonialhandelsforretning overtog han den 1. januar 1901. På dette tidspunkt var Kolding mindre end den by man ser i dag, befolkningstallet lå i 1901 på 12.516. Byen var i denne tid toldstation, indtil grænsen igen blev rykket i 1920 fra Kongeåen og til den nuværende grænse.

De første par år arbejdede Therchild hårdt i forretningen, selv om så ud som det mest var slid og tab, så havde forretningen alligevel fremgang. Trods sliddet fik Therschild tid til at finde en hustru og den 23 oktober 1905 blev han gift i Sct. Nikolaj kirke med Petra Karoline. Festen blev holdt i svigerforældrenes hjem på Vestergade 24.

Skal man tro en bryllupsvise fra bryllupsfesten, så var der mange piger som Therchild havde haft kær, ”men han maled sine Kaffebønner, og paa Piger ikke meget skønner, ikke Spor!”. Ifølge visen var de begge forelsket i hinanden, om hvad der så skete må visen stå som fortælling om; ”Paa denne Tid han havde fået Vanen, at tage sig en Tur lidt tit med Banen, Til Esbjerg! Tak, den kan vi!, En Ungdomsven! Jo pyt!, Nej han stod af i Lunderskov, Det var jo nok saa nyt. Snart forsvandt deres Tryk og smærte, her de vandt nu hinandens hjærte, ja de vandt.”.

Sammen med Petra lykkedes det at drive forretningen så godt at den flyttede over i større lokaler den 1. december 1907. De nye lokaler lå på den anden side af gaden, i Søndergade 32 som hedder ”Dyringshus”. Reklamer for forretningen ses ofte i både telefonbøger, aviser og andre tryksager.

Petra var født den 15. januar 1886 i Kolding, som datter af snedkermesteren Søren Iver Andersen og Bothilde Margrethe Lange. Petra boede de første par år af sin barndom på Rendebanen. Familien flyttede senere til Vestregade, Petra var omkring 10 år gammel på det tidspunkt.

Efter brylluppet benyttede Therchild og Petra efternavnet Nielsen, men de valgte at sætte det sammen med Therchild's mellemnavn Fischer, så de i 1908 fik efternavnet Fischer-Nielsen.

Therchild tog del i det sociale foreningsliv og i 1904 medstifter var han medlemstifter af Garderforeningen for Kolding og omegn, en forening han senere i perioden 1922-1928 var formand for. Han blev udnævnt til æresmedlem af Garderforeningen den 27. april 1949, og var også med ved foreningens 50års jubilæum festmiddag.

På trods af at 1. verdenskrig rasede ude i Europa og der var mangel på varer, så gik det i de svære tider alligevel fremad for Therchild. Han overtog den 15. januar 1918 Kolding Sennepsfabrik. Han var medlem af Skatteligningskommissionen i perioden 1921-1925, de sidste tre år som næstformand og blev igen medlem i årene 1933-37, efter sin borgmesterperiode.

Det første barn som Therchild fik kom til verden i 1906, en dreng som kom til at hedde Peder. År efter kom andet barn, drengen Johan Frederik. I 1909 parrets eneste datter Karen Marie. I 1910 den tredje dreng Svend. Svend har set ud til og blive den sidste i søskende, men i 1929 kom den sidste søn Jens Olav til verden. I 1916 købte Therchild for købesummen 2000 kr. Bellevuegade nr. 6, til grunden fulgte også haven på arealet 200m2.

Borgermester perioden

Therschild Fischer-Nielsen på borgmester kontoretTherschild på borgmesterkontoret, Kolding Rådhus
Foto: Kolding Stadsarkiv

Da der i 1925 blev udskrevet byrådsvalg havde den socialdemokratisk borgmester Hans Soll og hans tilhængere i byrådet ikke udrettet meget i de to år, som de havde flest pladser i rådet. Solls periode havde blandt andet været præget af, at hans forgænger Oluf Bech havde lånt mange penge til byen på grund af hans projekter. Derfor var der ikke råd til sætte nye projekter i gang og realiser den politik som socialdemokraterne ønskede.

Bechs ombygning af rådhuset var også til debat, helt ind i Solls periode. Der var blandt andet anklager imod politikerne for at bruge løs af penge, som i svære tider havde været bedre brugt andre steder. For socialdemokraterne blev det ikke bedre af at antallet af stemmeberettigede var faldet med omkring 2000 personer, på grund at skatterestancer.

Forud for valget var der i konservative kredse også krise og den 18. februar holdt de konservative opstillingsmøde. Her blev der fremlagt en liste hvor nr. 1 og spids kandidat var overvagtmester Elkjær, herefter fulgte konsul Chr. Stenderup (ny), tømrermester Oluf Rasmussen, købmand Th. Fischer-Nielsen, smedemester Johs. Larsen og på syvendepladsen konsul Chr. Eff. Den sidste, konsul Eff, protesterede imod denne vælgerliste og mente hans byrådsvirksomhed gjorde ham berettede til at være højere på listen, men dirigenten nægtede at lade Eff redegøre for sit arbejde i byrådet.

Opstillingsmødet medførte så meget splid, at der efter kort tid opstod endnu en konservativ liste, som kom med i valgkampen. Denne liste var startet af konsul Eff, nu opført som spidskandidat på denne liste. De øvrige kandidater var Therchild, Chr. Stenderup, Elkjær og Erik Hansen, den sidste var redaktør af Kolding Avis. Bortset fra Erik Hansen skulle de øvrig på Effs liste senere have protesteret over, at deres navne var blevet misbrugt på denne liste - uden deres viden.

Trods stridigheder og protester så blev Therchild valgt ind på konsul Effs liste den 12. marts. Liste fik 848 stemmer og 3 mandater. Den konservative vælgerforening fik 908 stemmer og 4 mandater. Udover konsul Eff og Therchild blev også avisredaktør Erik Hansen valgt ind på Effs liste, for Eff og Erik Hansen var det en kæmpe sejre for deres særliste, dagen efter valget skrev Erik Hansen i Kolding Avis: ”For konservatismen i Kolding har den 12. marts til fulde bekræftet, hvad vi skrev i onsdags, at politisk kraft ikke nås ved at gøre konservative vælgere til partitrælle, men derimod ved at gie vælgerne frimandsret … 848 stemmer fik en liste, som vælgerforeningens valgsavis og løbesedler stemplede som nogle få mænds egenmægtige påhit, og et mægtigt personligt tillisvotum fik den mand, som vælgerforeningen for 4 år siden regnede som sin førstemand og sit borgmesteremne, men senere tog så skarpt stilling imod”.

Ved valget var det efter sigende murermester A. Andersen fra Venstre som fik bragt et listeforbund mellem de borgerlige partier i stand. I dette forbund var De konservative, konsul Effs liste og Venstre. Da valget var overstået opstod det næste problem, for hvem der skulle være borgmester? Det blev ikke bestemt ved den første afstemning hvor der var tre kanditater. Ved den anden afstemning om borgmesterembedet, var der kun to kandidater, her fik Therchild 11 af stemmerne i byrådet. Modkandidaten den tidligere borgmester Solls fik 8 af stemmerne. Therchild blev borgmester, nærmest mod sit eget ønsker.

Indlemmelsen

Indlemmelser af de nærliggende sognekommuner havde været på forhandlingsbordet siden 1800tallet. Der var af bystyret flere gange nedsat udvalg, som skulle finde en løsning. Indlemmelserne ville komme til at betyde at Koldings areal voksede og at byen ville rykke op i rækken af større købsstæder i landet. En dårlig kurve med befolkningstilbagegang ville også kunne vendes. Der var protester fra de kommuner det ville gå ud over, blandt andet ville deres skatteprocent stige.

I Kolding Slotssogn blev der afholdt folkeafstemning og forslaget blev forkastet. Det lykkedes dog alligevel i 1929 endeligt at opnå enighed i forhandlingerne, kong Christian d. 10 underskrev i januar 1930 en lov som gjorde indlemmelsen mulig. Aftalens hovedindhold var at arealer fra Dalby kommune indlemmedes til Kolding den 1. april 1929 og arealer af Vonsild, Seest, Harte-Bramdrup kommuner og Kolding Slotssogn(Landsognet) indlemmedes den 1. april 1930.

Det lykkedes med indlemmelserne at vende kurven for befolkningsvæksten. Det dalende folketal havde skyldtes at flere flyttede fra byen, end der kom til. Udflytning til andre sogne eller emigration til udlandet blev ikke længere mærket så meget. I 1924 havde byen en befolkning på 16.766, 1929: 16.214, 1930; 16.378, og 1931; 21.789, her det første knæk i kurven, men siden er befolkningstallet faktisk ikke faldet i Kolding. Byens areal blev fordoblet fra 794 ha. til 1577 ha.

Der var positive og negative økonomiske konsekvenser for Kolding ved indlemmelserne, samlet har det dog været en gevinst fordi skattegrundet voksede og skatteprocenten faldt, men samtidigt voksede udgifterne til skolevæsen, gader, veje, kloakker osv.

På Kolding Stadsarkiv findes i Kolding folkeregisters arkiv bogen ”Vilkaar for Indlemmelsen under Kolding Købstad pr. 1.4. 1930”, hvor de forskellige aftaler og bestemmelser for indlemmelserne er skrevet ind. I vilkårene kan læses at ligningsprocent, eller skatteprocenten, de første to år efter indlemmelsen for landsognet ville være 30 % af den øvrige bys procent, i de næste to år ville den stige til 40 %, de næste to år til 50 %, osv. frem til den på et tidspunkt ville udligne sig med Kolding Købstads procent.

For personer med erhverv uden for landssognet og indenfor købstaden fik ligeledes en skattelempelse, på i alt 15år. Der er ligeledes en lang række bestemmelser og beslutninger for de personer som arbejder, bor og betaler skat i indlemmelsesområderne. I bestemmelserne om indlemmelserne blev der også tage beslutninger som at priser for gas skulle være de samme i landssognets arealer, som i byens, men der blev tilgengæld givet rabat i priserne på 15 % ved vand og el.

Præg af borgmester perioden

Avis tegningTegning fra avisen, der viser Therchild sparker skattegælden ud af Kolding.
Foto: Forfatteren, sted: Kolding Stadsarkiv

I Therchild borgmester periode udviklede byen sig. Selve bybilledet ændrede sig blandt andet ved at der i 1928 blev vedtaget bygningen af en gangtunnel, under banegården, denne stod dog først færdig nogen år efter.

I forbindelse med borgmestererhvervet sælger Thercild sin købmandsforretning fra i 1928, for at kunne hellige sig det politiske arbejde. Forretningen blev i stedet den 1. august samme år overtaget af Johs. Slange. Som borgmester blev Therchild medlem af en særlig klub, kaldet Borgmesterklubben i Kolding, der jo som navnet antyder udelukkende bestod af den nuværende og tidligere borgmestre, i en avis blev den kaldt ”landets mest særprægede forening”, foreningen var rent selskabelig.

Therchild fik på grund af forhandlinger om indlemmelserne, sin borgmester periode forlænget med et år, men i 1930 meddelte han selv, at han ikke ønskede at genopstille ved det kommende byrådsvalget i 1930. Ifølge Kolding Avis fordi forholdene i det Konservative parti ikke gik i den retning som han ønskede, ifølge avisen var der indre gnidninger i selv gruppen. Trods gnidninger blev det forsøgt at få Therchild til igen at tage posten som borgmester endnu en periode, men han afviste dette overfor den konservative Valdemar Juhl, som derfor selv endte med at måtte tage posten.

Som forstående og samarbejdsvillig skulle han have vundet respekt fra byens borgere, hans meningsfæller og politiske modstandere. Når han fyldte rundt stod der efter borgmesterperioden altid et stykke i avisen, der skrevet meget pænt om ham, trods en relativ tilbage trukket tilværelse fra det offentlige liv.

På grund af indlemmelserne fik Therchild også øgenavnet ”indlemmelsesborgmesteren”, idet hans borgmester periode jo var meget præget af de førnævnte forhandlinger om indlemme af omegnskommunerne til Kolding. Øgenavnet fandt overså vej til aviserne, hvor der blev bragt flere karikaturer tegninger af ham.

Udover pligter på Kolding egnen fik han også tid til at være repræsentant for byen, da han aflagde Vejle besøg i anledningen af 600års jubilæum. Selv om Therchild ikke ville fortsætte i byrådet, så blev han alligevel suppleant og stedfortræder for byrådsmedlemmet fabriksinspektør Hagbard Bidstrup, da denne døde i 1936, Therchild indtrådte derfor igen som medlem af byrådet frem til byrådsvalget den 31. marts 1937. Den 2. april 1937 modtag han for sit arbejde i byrådet en takke hilsen herfra, underskrevet af den nyvalgte socialdemokratiske borgmester Knud Hansen.

Af andre offentlige erhverv som Therchild varetog, var fra januar 1933 til december 1940, hvor han var udnævnt til handelskyndig dommer i Vester Landsret - et erhverv han dog aldrig udførte. Han var revisor af Kolding Sygehus regnskaber fra 1931 til 1937. Medlem af Vurdingsrådet til Ejendomsskyld fra april 1936 til februar 1938 og medlem af Kommissionen til Afgørelse af Klager over Kommunens Ekspropristioner fra marts 1938 til april 1943. Han var også medstifter af byens kolonialhandelsforening.

Kongelig statsautoriseret vejer og måler

Fischer-Nielsens yderst til venstre ved Vejerboden på Kolding Havn, 1937
Foto: Kolding Stadsarkiv

Therchild hustru Petra hjalp til i købmandsforretningen, men efter denne blev frasolgt er hun blevet hjemmegående. Hun havde interessere for sociale forhold og må have været religiøs, det fortæller hendes medlemskab af Rebekka-logen Dronning Dorthea, i hendes efterladte papirer findes blandt andet takke hilsner for hendes arbejde som overmester i logen. Denne loge arbejder for at hjælpe de svageste i samfundet, ud fra kristne værdier, logen findes i dag, og som på Petras tid holder den stadigt sit arbejde relativt hemmeligt.

I 1930 fejrede Therchild og Petra deres sølvbryllup den 9. november, i anledningen af denne begivenhed fik parret omkring 200 hilsner. Særligt fra folk fra Kolding som politikere, købmand, handlede, håndværkere og andre kendte borgere sendte en hilsen. Der kom også mange udenbys fra, især fra familien. Fra foreninger sendte den lokale garderforening, kolonialhandelsforeningen, kommunalforeningen og Rebekka-logen hilsner. Der kom også en hilsen fra borgmesterkontoret på rådhuset.

Therchild var handelsmand, måske fordi han forstå reklamernes betydning for hans forretninger, valgte han i oktober 1933 at omdøbe hans sennepsfabrik til Borgermestersennep. Sennepsfabrikken blev i 1940 solgt til Chr. Jensen, Dalbygade. Therchild var også fra 1. juni 1931 til 1. april 1933 indehaver af Kolding Benzindepot. Mellem 1. april 1931 til 1. juli 1937 repræsentant for forsikringsselskabet Nordeuropa. I august 1933 startede han Kolding Marmeladefabrik.

Da Kongelig Statsautoriseret Vejer og Måler P. Buch Petersen døde i 1937, ansøgte Therchild om at få hans job, som foregik ved vejerboden på Kolding havn. Stillingen som Vejer og Måler hørte under Handelsministeriet, det var dem som godkendte den lokale handelsstandsforenings forslag til kandidater for stillingen.

En Vejer og Måler, var en person, som foretog uvildig vejning, tælling, prøvetagning og inspektion af store partier handelsvarer, når disse skulle leveres fra sælger til køber. Under kong Christian 5. i 1683, blev den første danske Vejer og Måler udnævnt. En af betingelserne for at man kunne indtræde i stillingen var at man ophørte eller solgte ”Fabrikation og Agenturvirksomhed” og opsagde sig næringsbrev, så Therchild solgte senneps- og marmeladefabrikkerne fra, samtidig med stoppede han også med at være repræsentant for forsikringsselskabet Nordeuropa.

Trods Therchild skulle sælge hans virksomheder var han ikke så ked af det, og skrev sin ærbødigste tak for den tillid, som Handelsministeriet havde vist ham, ved at han blev udvalgt til stillingen. I 1939 blev vurderingen af vejerboden sat til 11.709,95kr,-, en sum som Therchild skulle betale for vejerboden, det var også en betingelse ved jobbet, pengene ville han så få igen, når han engang solgte den igen, i tilfælde af økonomiske tab eller skader på boden havde han tegnet en forsikring.

Under 2. verdenskrig havde Therchild flere legitimationskort, dels havde det almindelige som alle andre(se billede nederst i galler). Han havde kort til brug ved køb af tobaksvarer, og afhentning af portioner varm mad, eller rettere bespisning fra Kolding kommune, i tilfælde af gassvigt. Og kort til brug under evakuering, i tilfælde af byen blev evakuering på grund af krigsskader, måtte Therchild gerne forblive i det evakuerede område, dette sandsynligvis for at passe på Vejerboden, men det er ikke utænkeligt at han har ville kunne løse andre administrative opgaver.

Alderdom

Therchild fratrådte stillingen som Vejer og Måler, efter sit eget ønske på grund af alderdom den 1. juli 1954, jobbet blev overtaget af købmanden Th. E. Hansen, der faktisk 17år tidligere havde søgt stillingen samtidigt med Therchild, men dengang var Hansen for ung, ifølge hans udtalelser i et interview til avisen. Da vejerboden blev gjort op, var værdien 37.748,00kr,-, et beløb der tilfaldt Therchild. Nu skulle alderdommen nydes.

Garderforeningen som Therchild havde været formand for en periode, afholdt sit 50års jubilæum den 7. august 1950, det var en stor festlig begivenhed med mange indbudte gæster, blandt andet Therchild fik hæderstegn for 50års medlemskab, da han havde ordet udtalte han, at som en af fadderne til foreningen, var han særdeles tilfreds med barnet, der havde forstået at holde kammeratskabet. Ved festen havde også Therchilds kone ordet, på vegne af mændenes koner, hun fortalte om foreningens første møder og udflugter.

Petra som var gift med Thercild gik bort en den 17. december 1957, efter flere års sygdom, hun blev 77 år og havde hele sit liv levet i hendes fødeby. Hun efterlod sig med sin mand, en datter og fire sønner, parret levede de sidste par år af deres liv tilbagetrukket, Petra havde i marts 1954 meldt sig ud af Dorthea logen i Kolding, hvorfor vides ikke. I breve fra familien til Therchild efter Petra's død fremstår, hun som et kærligt menneske, der blev savnet af familien og venner, i brevende fremgår det også at hun skulle have været syg i en længere tid.

Therchild levede som enkemand en fredelig tilværelse, udover at være tillidsmand indenfor Kræftens Bekæmpelse, levede han relativt tiltrukket fra det offentlige liv, i avisen blev han beskrevet som en punktlig, nobel, forstående og retlinet mand. Han døde under et julebesøg hos familie i Hillerød den 24. december 1960, som sin kone begravet på Kolding Kirkegård.


Galleri

Personlige dokumenter

DåbsattestDåbsattestDåbsattestDåbsattest
 

Avis udlip

Kilder og litteratur henvisninger

Kilder benyttet til udarbejdelsen:

  • Person arkiv for Therchild og hans hustru Petra, to kasser på Kolding Stadsarkiv, A7013, affotograferet på læsesal

  • Vilkaar for Indlemmelsen under Kolding Købstad pr. 1.4. 1930, Folkeregisterets arkiv, A140, Kolding Stadsarkiv

  • Kirkebøger og folketællinger, Danish Family Search, www.danishfamilysearch.com

  • Kolding I det tyvende århundrede indtil kommunesammenlægningerne i 1970, bind 1-3, udgivet 1982 af Vejle Amts Historiske Samfund

  • Rådhus og bystyre i Kolding, 1500-2000, af Birgitte Dedenroth-Schou og Jens Åge S. Petersen, Kolding Stadsarkiv 2001

  • Wikipedia og andre leksikon, om lokalhistorie og demokratiske informationer om dvs. byer og steder.

  • Randers historie - Besøg på Randers Museum

 

 

 
Therchild Fischer-Nielsen var borgmester i Kolding mellem 1925-1930, han kom i 1901 til byen hvor han slog sig ned som købmand Therchild Fischer-Nielsen, borgmester, købmand, handelsmand, kolding, randers, rådhus, politik