Afgangsliste – lister over personer som rejser væk fra et sogn, ført at præster i kirkebogen, indført i perioden 1814 til 1830, afskaffet igen for byerne i 1854 og for landsognene i 1873.

Aftægt – aftægt var en form for alderdomsstøtte og sikret bopæl på sine gamle dage, eksempelvis kunne forældre få aftægt ved børn eller svigerbørn mod at vedkommende fik deres gård eller hus, samtidigt ville børn eller svigerbørn forpligte sig til at pleje og passe forældrene.

Al. – forkortelse for Alen.

Alb. – forkortelse for måleforholdet album.

Aldersrentier – personer som lever af sin pension eller for alderdomsunderstøttelse.

Alimentation – underhold eller underholdningsbidrag.

Almisselem – en person der nød almisse eller fattighjælp.

Almuen – befolkningen eller folket i et land eller mindre område. Ordet bruges også mere generelt, almuedragt er eksempelvis en folkedragt.

Andelsbevægelsen – folkelige foreninger til økonomisk fremme og almengavnlige formål for medlemmerne, bevægelsen sætter selv sin stiftelse til 1866. Blandt andet kendt for andelsmejerier.

AO – forkortelse for Arkivalieronline.

Arkivalieronline – online platform for digitaliserede og scannede arkivalier fra Rigsarkivet.

Arrestanter – arresterede personer, protokoller over arrestede eller anholdte personer findes typisk i byfoged eller herredsfoged arkivet, efter 1919 hos politimyndighederne.

Betleri – tiggeri.

Boel – eller bol – et mindre landbrug, som regel med mellem 1 og 2½ tønder hartkorn til, var ofte mindre end en gård, men større end et husmandssted. Nogen steder i Sønderjylland er bol også er ord for en gård.

Boelsmand – ejer eller bruger af et boelssted.

Borgerskab – eller ”at løse borgerskab” – oprindeligt retten til at drive erhverv eller handel i den by, hvor fra man havde fået tildelt borgerskabet. Se også næringsprotokol.

Borgerlig vielse – er en ikke religiøs vielse, typisk indgået på et Rådhus. I Danmark har der været praktiseret borgerlige vielser siden 1851.

Brandtaxation – Taksering af brandforsikring for huse, findes i brandforsikringsprotokoller og brandtaksationsprotokol. Har eksisteret siden 1700’tallet, siden 1732 obligatorisk at tegne forsikring i købstæderne, dog frivilligt for landsognene. Privatiseret omkring 1870-72. Materialer er digitaliseret af Statens Arkiver og kan tilgås online.

Byting – under ledelse af byfogeden, købstædernes retsinstans.

Børnehuset – opdragelsesanstalt for forældreløse børn og tiggerbørn.

Communicant – latin for altergænger.

Copuleret – latin for ægteviede.

Daisy – rigsarkivets database over arkivalier.

Danske kancelli – frem til 1848 det øverste centrale organ for forvaltningen og regeringen i Danmark.

DDA – forkortelse for Dansk Data Arkiv.

DDD – forkortelse for Danmarks Demografiske Database.

Desponsati – latin for trolovelse, benyttelse i blandt andet ældre kirkebøger.

Dødsanmeldelsesprotokol – protokol over dødsfald i et område, eksempelvis herred eller købstad. Arkivalier findes på i retsbetjentarkiverne hos AO.

Dødsattest - attest udfærdiget af læge ved død, bevaret fra omkring midten af 1800'tallet, opbevares på Rigsarkivers afdelinger rundt i hele landet.

Ejerlav – til udskiftningen og slutningen af 1700'tallet et landsbysamfund med juridisk reguleret jordfællesskab, i dag sammenslutning af grundejere med fælles rettigheder og forpligtelser.

Erindringsmedaljer – medaljer uddelt i 1877 til veteraner i erindring for deres deltagelse i de slesvigske krige.

Fad – ældre måleenhed, 1 fad svare til 2 tdr.

Fag – mellemrummet imellem 2 bærende stolper på et bindingsværkshus.

Faktor – kan også staves factor - ældre ord brugt om typografer.

Fattiggård – også kendt som fattighus og arbejdsanstalt – gård hvor fattige boede sammen og arbejdede for deres fattighjælp. Et fattighus var ofte kun et sted fattige boede.

 Fattigkassen - oprettet 1856, nedlagt 1907 til fordel for hjælpekasser. Lokalt valg råd under by- eller sogneråd, som uddelte fattighjælp.  

Fattigkommission – også kendt som fattigudvalget – ledende udvalg, kunne diskuter fattigvæsnet sager og var en slags tilsynsførende gruppe, typisk under ledelse af en fattiginspektør, der holdt opsyn med fattigvæsnet, en eventuel fattigforstander og fattiggård. Underlagt sogne- eller byråd. 

Fattiglem – også kendt som almisselem – person som blev underholdt eller fik økonomisk hjælp af fattigvæsnet, typisk en person på fattiggård.

Fjerding – en fjerdedel (1/4).

Fjerdingkar – også kaldet Fjerding land, forkortet Fdk. og Fkr. – gammel jordmåleenhed.

Foged – betegnelse for en person, ansat af staten/kongen, med en dømmende og udøvelse magt indenfor et område. Eksempelvis på landet fandtes der i gamle dage sognefogeder, i byerne var der byfogeder, og for herredernes vedkommende var der herredsfogeden. Fogeder kunne i nogle tilfælde også fungere som retsbetjente.

Folketælling – en optælling over et lands eller områdes befolkning, eksempelvis en by eller et sogn, kendes også i ældre udgaver som mandtalslister. Der har jævnligt siden slutningen af 1700'tallet været afholdt folketællinger i Danmark.

Folkehold – tjenestefolk eller tyende.

Folkeregisteret – oprettet i 1923, hovedopgave er at holde styr på, hvor hver enkelt borger bor. Der har siden starten været pligt om at melde adresseændringer til Folkeregisteret.

Forsvarsbrødre – officielt: De samvirkende danske Forsvarsbroderselskaber – dansk soldater forening stiftet i 1859.

Forsørgelsesplan –  periodisk skema til udfyldning, skulle efter 1803 udfyldes årligt af fattigkommissionen i hvert sogn og by. Forsørgelsesplanen brugtes til at udarbejde ligninger, liste over de skattepligtige der skulle betale udgifterne for et sogn eller by. Forsørgelses planen var inddelt i tre klasser; 1. klasse: de gamle og syge, der var så svækkede at de ikke kunne arbejde eller kun kunne tjene meget lidt. 2. klasse; Forældreløse børn, eller børn hvor myndigheder på grund af forældrenes helbred og livsførelse fjernede dem til typisk opdragelse på et børnehjem. 3. klasse: enkeltpersoner eller familier, som grundet svagelighed, mange børn, høj alder eller lignende årsag ikke var i stand til at forsørge sig selv.

Fremmedprotokoller – register over udstedte opholdsbøger og kontrol med udlændinge.

Fruentimmer – et nedsættende udtryk brugt om kvinder, eksempelvis hvis de havde født børn udenfor ægteskabet. En offentligt fruentimmer var dog en betegnelse for prostituerede.

Fæste – erhvervelse af brugsretten for en gård eller et hus der tilhøre en jordejer.

Fæstepenge – afgift der skulle betales til godsejere ved fæsteovertagelse.

Fæsteprotokol – protokol over indgået fæster, påbud ved lov i 1719. I protokollerne skulle indføres fæstebrev og aftaler vedrørende ejendommen.

Fødselsstiftelsen – hjem oprettet i København i 1750 hvor kvinder anonymt kunne føde og få gratis lægehjælp, kvinderne blev lovet anonymitet til "evig tid". Arkivalier og protokoller er tilgængelige efter 75 år.

Forsørgelsessted – det sted en person er berettiget til offentlig hjælp, såsom fattighjælp.

Gedcom – fil-type for computer slægtstræ software, den mest almindelige fil-type som software indenfor slægtsforskning laver for at kunne sende oplysninger til og modtage fra andre.

Gens – latin for slægt.

Gevorben – en hvervet soldat.

Gotisk – håndskrifttype som officielt blev benyttet i Danmark frem til 1875.

Gårdmand – brugeren af en gård, kan både være ejer og fæster.

Harthorn – forkortet Htk. – måleenhed til regning af beskatning.

Herred – geografisk administrativt område under et amt, under et herred er igen en række sogne.

Hoboist – eller hautboist, også kendt som oboist eller oboblæser - en militærmusiker.

Hor – seksuelt samkvem imellem personer, hvor den ene eller begge er gift med en anden.

Hovedministerialbogen – den kirkebog som føres af præsten.

Hoveri – arbejdsydelse til herremanden fra fæstebønder.

Husmand – ejer af en mindre landbrugsejendom, kaldet husmandssted. I Sønderjylland kaldet kådner.

Inderst – eller indsidder – person der bor til leje hos en anden.

Indfødsret – Ved ansøgning har udlændinge kunne opnå borgerskab eller indfødsret. Samme i dag, dog har der siden 2005 været en indfødsretsprøve som udlændinge skal bestå for at opnå statsborgerskab.

Indsidder – betegnelsen for person, der var i tjeneste/arbejde hos en gårdmand eller husmand og lejede et hus af ham.

Jordebog – fortegnelse over et gods ejendomme, brugt til landgilde og skatter.

Jævnførelsesregister – kirkebogsregister som typisk er placeret bag i bøgerne, ophørte omkring 1875.

Kirkebog – eller ministerialbog og kontraministerialbog – er en bog hvori der anføres kirkelige handlinger, såsom dåb, konfirmation, vielser og død. De ældste danske kirkebøger stammer fra 1500’tallet, i 1645 kom det første påbud om at føre kirkebog, hvor detaljeret disse er ført variere dog meget, fra 1813 er det blevet påbudt at kirkebøger skal føres i to eksemplarer, siden 2002-03 har kirkebøger i Danmark været ført digitalt.

Konfitentregister – også kaldt Series Confitentium – anmeldte altergangsgæster, i gamle dage var der kontrol med at man mindst een gang om året gik til alters, der var ligeledes kontrol med at der blev betalt for det.

Konpulationsafgift – afgift for vielser, også kaldet copulationspenge, indført i 1661, afskaffet i 1792, i København dog først afskaffet i 1868.

Kontraministerialbogen – den kirkebog som føres af typisk degnen. Indført i Slesvig i 1754, i resten af Danmark i 1814.

Kopskat – ældre skat system, hvor hver person i et sogn eller by betalte det samme, fattige dog udlignet af de mere velhavende. Kendt i Danmark siden Middelalderen og frem til 1800'tallet. Flere kopskatte lister er bevaret hos Rigsarkivet, i disse er kun de skattepligtige registreret.

Kvægskat – ekstraskat efter antallet af køer på landbruget, periodisk opkrævet.

Kådner – ældre betegnelse i Sønderjylland og på Samsø for mindre landbrug, såsom et husmand- eller boelssted.

Landbrugstællinger – officielt: Optegnelse på kreaturholdet – skematiske optegnelser over Danmarks landbrug, oplysninger om blandt andet dyr og dyrket landbrug. Periodisk ført fra 1838 til 1907.

Landgilde – årlig ydelse eller afgift for fæster, typisk i form af forskellige produkter eller ved at betale penge til herremanden, som ejede fæsteejendommen.

Landsarkiverne – ældre betegnelse for Rigsarkivets afdelinger i Danmark.

Laug  – eller Lav – forening af erhvervsdrivende indenfor et bestemt erhvervsområde, organiseret i købstæderne, eksempelvis i skrædderlav eller snedkerlav. Kendes tidligst fra middelalderen. Arkivalier findes både på rigsarkivet, landsarkiver og lokalarkiver.

Lem - betegnelse for en person der var indlagt på eksempelvis et sygehus eller fattiggård.

Len – i middelalderen og renæssancen et landområde, kontrolleret af en lensmand. I Danmark indført i starten af 1200'tallet, i 1660 afløst af amter, dog var eksempelvis Slesvig et dansk len frem til de slesvigske krige.

Ligning – ældre betegnelse for skatte lister, udarbejdet for sogne og byer.

Lysning – bekendtgørelse i kirken af et forestående bryllup.

Lægdsruller – militære stambøger som er brugt til registrering af værnepligtige.

Matrikel – et selvstændigt grundstykke, som er forsynet med et særligt identifikationsnummer (matrikelnummer), matriklerne er delt ind i ejerlav i retskredse.

Mk. – forkortelse for mark.

Mulkt – ældre betegnelse for bøder.

Musketer – fodsoldat, bevæbnet med geværet musket.

Nomine – latin for navn.

Nygaards Sedler – samling af flere katoteker, udarbejdet af arkivar H.S.A.Nygaard mens han arbejdede på Rigsarkivet i Viborg. Digitaliseret af frivillige, se link.

Næringsprotokol – Protokol og register over dem som startede egen virksomhed, eksempelvis værtshus eller værksted. Efterfølgeren for borgskaber. Findes i retsbetjentsarkiverne. Se også borgerskab.

Overformynderi – statslig myndighed der bestyrede umyndige eller forsvundne personers formue, samtidig tilsynsføre med værgerne, i Danmark afskaffet 1981.

Omgangsfolk – fattiglemmer, der på stift fik kost på omgang, hos bedrestillede sogneboere.

Pasjournal – populært kaldet pasprotokoller – siden 1600’tallet har det været vedtaget ved lov at rejsende skulle have et pas(dengang et stykke papir), de ældst bevarede journaler er fra slutningen af 1700’tallet. Journalerne er ført frem til folkeregisterets oprettelse i 1920’erne. Arkivalier findes på landsarkiverne i retsbetjentarkiverne.

Rbd. – forkortelse for rigsbanksdaler, møntenhed mellem 1813 til 1875.

Rdl. – forkortelse for rigsdaler, møntenhed mellem 1625 til 1813.

Realregister – register til Skøde og panteprotokol. Arkivalier findes på i retsbetjentarkiverne hos AO.

Reb – betegnelse for længdemål.

Retsbetjentarkiverne – tidligere en embedsmand tilknyttet en retsinstans, dette kunne være både byfoged, herredsfogeden eller birkedommeren indenfor en given retskreds.Frem til 1919 er det i retsbetjentsarkiverne man finder oplysninger om retssager og politiforhør, derudover er der også typisk en række andre protokoller, eksempelvis om dødsindberetninger, skifteprotokoller, nærings/borgerskabssager, ejendomshandler og meget mere. Fortegnelser kan søges frem i Daisy.

Retskreds – geografisk inddelte område for domstolene, eksempelvis et herred eller købstad.

Positivspiller – lirekassemand eller -spiller.

Politiets Registerblade – register benyttet af Københavns politi i perioden 1890 til 1923. Digitalisering lanceret i 2008 af Københavns Stadsarkiv, se link.

Post – latin for efter.

Proband – den centrale personen for et slægtstræ.

Rytterdistrikter – i Danmark blev der i 1670 oprettet 12 rytterdistrikter, disse skulle pr. 8 tdr. harthorn, stille med en udrustet mand til hæren. I 1720'erne blev det pålagt de enkelte rytterdistrikter at oprette de såkaldte rytterskoler til børn i områderne. Distrikterne blev enten solgt eller opløst i perioden 1764 til 1774.

Rådstueprotokol – Protokol ført over møder og andet vedrørende rådstuen i en by. Arkivalier findes på i retsbetjentarkiverne hos AO.

Sejrs Sedler – kartotek på omkring 120 000 sedler, der mest indeholder uddrag af avisartikler fra Århus Stiftstidende, dækker perioden fra omkring 1794 til 1950. Samlingen er digitaliseret af Aarhus Stadsarkiv, se link.

Series Confitentium – se konfitentregister.

Sessionsprotokol – gammel protokol for ejendomshandel og overtagelse i de gamle rytterdistrikter.

SFB. – Forkortelse for "Sidste fælles bopæl".

Sk. – forkortelse for skilling.

Skifte – deling af boet efter en afdød person. Siden 1683 har der mere eller mindre systematisk været ført skifteprotokol over afdøde personer, der er dog først senere i 1719 at godsejerne begynder at føre skifteprotokoller. Arkivalier findes på i retsbetjentarkiverne hos AO.

Skattebøger – registerbøger ført over skattepligtige, ført i perioden 1837 til 1924, efterfulgt af selvangivelser. En række lokalhistoriske arkiver har digitaliseret skattebøger fra deres områder.

Skattemandtaller – fortegnelse over skattepligtige, ført i perioden 1694 til 1837, efterfulgt af skattebøger.

Skudsmål – skriftlig vidnebyrds eller erklæring om en person tjenesteforhold under ansættelse. Skudsmålsbøger fungerede som kontrolbøger for tjenestefolk, som var pålagt at forevise bogen når de skiftede plads. Bøgerne er ført i perioden 1833 til 1921, de er ikke komplet bevaret på arkiverne og de fleste bevarede bøger findes i privateje.

Skøde- og panteprotokol – ejendomsovertagelses register før i perioden 1683 til 1927, register til protokollerne er realregister. Arkivalier findes på i retsbetjentarkiverne hos AO.

Skæppe – forkortet Skp. – måleenhed til blandt andet korn.

Slegfred – samleverske, som ikke er gift.

Slegfredbarn – Se uægte.

Slægtsbog – en bog som indeholder skriftlig fremvisning af slægtsforhold mellem medlemmerne af en slægt.

Slægtstavle – en skriftlig eller grafisk fremvisning af slægtsforhold mellem medlemmerne af en slægt. En slægtstavle som viser en persons forfædre kaldes for en anetavle, hvis tavlen derimod viser efterkommere kaldes den en stamtavle.

Stodderkonge – var en lokal person eller betjent som i gamle dage havde til opgave at holde omstrejfere og tiggere ude af byen eller sognet.

Strafferegister – register over straffede personer, findes typisk hos byfoged eller herredsfoged arkivet, efter 1919 hos politimyndighederne.

Sygekasse – forening hvor medlemmer gik sammen om at yde hinanden lægehjælp og sygedagpenge i tilfælde af sygdom. Læs mere på temasiden om Danske Sygekasser.

Sørulle – lægdsrullefortegnelser over personel, som potentielt kunne bruges til flåden.

Testes – latin for vidner.

Tdr. – eller td.land. – forkortelse for tønder land, måleforhold for jordstykker.

Tiende – ældre betegnelse for kirkeskat.

Tilgangsliste – lister over tilkomne personer til et sogn, ført at præster i kirkebogen, indført i perioden 1814 til 1830, afskaffet igen for byerne i 1854 og for landsognene i 1873.

Tingbog – register over ejerskab af fast ejendom, ført som del af tinglysningssystemet, indført i 1927, tidligere ført i hånden frem til omkring 1992, derefter digitaliseret.

Tyende – ældre ord for tjenestefolk.

Tyendeprotokol – protokol over tjenestefolks flytninger, ført af sognefogederne i perioden 1875 til folkeregisterets oprettelse i 1924. Afløser for af og tilgangslister. Arkivalierne findes på landsarkiverne i retsbetjentarkiverne.

Tugthus – opdragelses- og arbejdsanstalt for kriminelle, løsgængere osv., ophørt i 1930.

Tællingskommissær – person som foretager og optæller personer i en folketælling.

Uægte – også kaldet Slegfredbarn – et uægte barn, er et barn født udenfor ægteskabet.

Udsætterprotokol – protokol ført af Fødselsstiftelsen over kvinder som opgav deres anonymitet frivilligt, og lod deres børn "sætte ud" til plejeforældre.

Udvandrerarkivet – officielt: Det danske Udvandrerarkiv – stiftet 1932, arkiv i Ålborg som indsamler historiske kilder om udvandring fra Danmark.

Vejviser – opslagsværk for beboere og erhvervsdrivende i en by. De ældste vejvisere er fra anden halvdel af 1800'tallet, i 1900'tallet begyndte vejvisere at udkomme årligt.

Vulgo – latin for kaldet eller kaldenavn.

Værge – en person som bestyrer en umyndig persons formue og optræder som stedfortrædende i retslige spørgsmål.

Våbenbrødre – officielt: De danske Vaabenbrødre – dansk forening af krigsveteraner fra de slesvigske krige i 1800'tallet, stiftet i 1859, lagt ind under forsvarsbrødrene i 1930.

Wads sedler – kartotek på omkring 14 000 sedler, der indeholder oplysninger om fynboer, dækker perioden fra 1430 til 1960. Samlingen af digitaliseret af DIS-Odense, se link.

 

 

Til udarbejdelse af leksikonet er blandt andet benyttet dvs. historie og slægtsforsknings litteratur, ordbøger (eksempelvis ordnet.dk) og andre værker. Ros, ris og forslag modtages gerne.