Ligsynet af en Carl Frederik Jørgensen også kaldet Frederik Bjælkehoved d 6. december 1852 havde vagt mistænkelighed idet han havde flere læsioner på hans hoved. Politimesteren besøgte Øster Skovgård for at afhøre afdødes hustru.
Marens søn Niels der på det tidspunkt var 29 år, fortalte at faren var faldet af hesten 3 uger forinden i en brandert på vej tilbage fra Nakskov. Han var blevet fundet i en grøft af Lars Fisker fra Dannemare som også havde hjulpet ham hjem.
Maren fortalte samme historie. Men sagen sluttede ikke der, for Jens Porse, Jens Pedersen samt Hans Madsen, som alle var husmænd meldte sig og fortalte at Carl havde været bange for at konen og stedsønnen ville slå ham ihjel.
Maren og Niels blev derefter ført til Nakskov hvor de blev anklaget for at have slået Carl ihjel, men de nægtede begge. Efter 2 måneder indrømmede Maren at det var hendes søn der stod bag mordet. Niels blev frygtelig ked af at høre moderens indrømmelse og afslørede så at de havde begge være lige gode om det.
Niels havde en sen nattetime, da Carl skulle på toilettet, gemt sig i køkkenet. Med en tøjrekølle havde han slået Carl i hovedet. Maren og Niels havde derefter sammen lagt en løkke om halsen på Carl indtil han ikke længere trak vejret.
Da Maren hørte Niels’ fremstilling gik hun til bekendelse.
Således endte de begge på Sølvbjerghøj under bødlens økse den 3. januar 1854. De blev begravet samme sted, ved siden af den berygtede Handskemagerbande.
|
Sølvbjerghøj hvor også handskemagerbanden blev henrettet
Sølvbjerghøj
|