Ikke logget ind

Christenze Axlesdatter Kruckow adelig henrettet for trolddom

Den eneste adelige der er henrettet for trolddom var Christenze, som blev dømt i begyndelsen af 1580’erne. Som ganske ung kom hun til Nakkebølle hos den velhavende og fornemme Eiler Brockenhuus og hans kone Berte Friis. Hun skulle have mere erfaring med husførelse og selskabelig adfærd, hvilket ikke var ualmindeligt i de finere kredse.

Berte døde i en alder af 33 år i 1582 og Christenze havde muligvis håbet at hun kunne efterfølge hende. Sådan blev det ikke, Eiler giftede sig med den 20 årige Anne Bille. I løbet af de næste 12 år fik Anne ikke mindre end 17 børn, men ingen af dem overlevede. Annes kusine havde netop født en søn som var død kort efter fødslen og kusinen mente barnet var forgjort. Anne ville undersøge om det skulle heksekunst der var grunden til hendes ulykke. Hendes opmærksomhed faldt først på Åse Lauridsen som tilstod at have “målt” længden sengen med henblik på at lave den egentlig forgørelse. 2 hjælpedjævle skulle ydermere have deltaget men hovedpersonen bag plottet blev udlagt som Christenze.

Johanne Jensen som var troldkone blev forhørt og hun påstod at Christenze havde været med til at lave trolddommen mod Anne. Johanne blev brændt på bålet men Chistenzes bror lagde sag an og påstod at målet fra sengen blot var fordi han ønskede en seng af samme mål. Christenze slap for videre tiltale og flyttede til Ålborg.

Ålborg var nogle år senere plaget af trolddom. Der blev berettet om talende katte og svin og uforklarlige sygdomme. En gruppe troldkoner blev dømt og brændt, men inden havde de udpeget Christenze. Historier, anklager og indicier væltede frem. Præsten mente Christenze havde forgivet hans kone pga. af et skænderi om rendestensvand. Peder Poulsen havde set Christenze i nærheden af troldkonens hus hvor han havde set nogle kvinder føde en trold. Søren Tømmermand mente hun havde kastet ulykke på ham hvorefter han blev angrebet af en sindssyg med en kniv. Søren Lauritzen havde modtaget 9 oblater som middel mod den kolde syge.

Christenze indrømmede at hun havde målt sengen, havde skændtes med præstefruen og givet oblater til Søren. Hun blev dømt skyldig og dommen blev stadsfæstet af Christian d 4. og i 1621 blev Christenze halshugget med sværd. Dette blev regnet som en ærlig henrettelse, hvorfor hun dermed også kunne blive begravet og muligvis endda komme i himlen.


Christenze
Halshugning med sværd blev anset for at være en "ærlig" henrettelse