9. november 1641 blev Maren Splids brændt på bålet i Ribe. Hun var dagen før blev dømt skyldig i Heksekunst. Maren var ikke den typiske heks idet hun var velhavende og respekteret, men også med et godt temperament. Hun var gift med skræddermester og restauratør Lauritz Splids som var en dygtig mand.
Anklageren var Didrik Skrædder som påstod 3 kvinder var kommet ind til ham og natten. Han genkendte den ene som Maren Splids. Kvinderne havde holdt ham og blæst ham i halsen hvorefter Didrik var blevet syg. En brækklat synes at være eneste bevis idet man mente denne ikke var naturlig.
Ribes øverste myndighed blev kaldt sammen inkl. Lensmand Albert Skeel, dog blev sagen henlagt pga. af manglende beviser. Didrik var tilsyneladende villig til hvad som helst for at få Maren dømt så I 1639 var det lykkedes ham at samle 6 anklager, alle blandt byens fattigste borgere. Denne gang tog Didrik ydermere kontakt til Kong Christian den 4, som var med til hekseforfølgelserne i Danmark. Maren blev endnu engang frikendt, men den nye lensmand og Kongen indklagede sagen for højesteret, hvor kongen selv sad som dommer og erklærede dommen for ugyldig. Maren blev ført til blåtårn i København hvor hun under tortur tilstod og angav samtidig 6 andre kvinder, som igen angav andre kvinder. En enkelt af disse endte ligeledes på bålet, nemlig Anne Thomasdatter, resten blev reddet.
Således fik Maren d 9. november en halv kande mjød og en dynge krudt spændt på ryggen for at fremskynde døden og blev brændt på bålet.
|
Minde plade for Maren Splids på huset hun boede i
|